Om
metakognitiv terapi
Om
metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi repræsenterer et grundlæggende skifte i den måde, vi udfører psykoterapi på. Vi behøver ikke bruge store mænger af vores tid, på at grave op i fortiden, og vi behøver ikke en masse hårdt slid for at ombygge vores tanker og følelser.
Kogt ned lærer metakognitiv os to ting: Dit sind kan være robust, og det kan være dig, der er i kontrol.
Så i stedet for at flygte fra, kæmpe med, eller vende og dreje vores tanker og følelser, kan vi lade dem komme og gå i vores sind og opleve, at vi er stærke nok til at håndtere dem.
Metakognitiv terapi lærer dig, hvordan du er ”herre i eget hoved”.
Overtænkning og farefokus:
Det har vist sig, at langt det meste psykiske mistrivsel kommer af overtænkning: Bekymring over, hvad der kunne gå galt? For meget køren rundt i, hvad der ER gået galt. Man kan også komme til at gå og lede efter de dårlige tegn, og se problemer overalt.
Disse ting forstærker angst og tristhed, og holder os i følelserne, i stedet for at lade os komme videre i livet. Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at bryde ud af disse dårlige tankemønstre.
Dit selvhealende sind
Vidste du, at dit sind kan helbrede sig selv? Ja, den er god nok! De svære tanker og følelser, du kæmper med, kan faktisk gå over helt automatisk. Det er fordi vores sind har en indbygget reguleringsmekanisme. Men meget tit giver vi ikke selvhealingen ro til at virke, og derfor hænger angst og trished fast i os.
Du kan tænke på negative tanker og følelser som myggestik. Et myggestik kan føles rigtigt ubehageligt, og man kan jo godt ønske sig, at det bare ville gå væk LIGE NU! Så piller og kradser vi måske i det, og hvad sker der så? Jo, det bliver desværre bare mere irriterende, og måske vi endda får kradset helt hul på huden nu. Så hvordan kommer vi egentligt bedst af med det myggestik? Tjoh, hvad sker der, hvis du venter og lader det passe sig selv? Efter lidt tid glemmer du måske, at det er der, og efter lidt længere tid så går det faktisk væk af sig selv.
Det samme kan ske i vores sind. Tanker og følelser er faktisk bygget til automatisk at gå over efter noget tid, så længe vi stopper med bruge mental energi på dem for en stund. På den måde kan det faktisk være en fordel at vi ikke selv prøver at rydde ud i sindet, for det kan godt blive ligesom at kradse i myggestikket (det betyder ikke, at du aldrig må fx meditere, skrive dagbog eller vinterbade, men måske det er bedre brugt som hobbyer, du nyder, end ”mental rengøring” som du tror du er nødt til).
Du kan opnå en enorm frihed, hvis du giver dit sind lov til at regulere sig selv automatisk, i stedet for at ”pille” så meget. Lige nu synes du måske at det lyder meget svært at gøre, men metakognitiv terapi kan vise dig hvordan.